522

Håndbold - Søndag d. 18. oktober 2009Udskriv side

Første hjemmestævne - opstart søndag d. 18. oktober 2009

Dagen startede med U-10 drengene og sluttede med Serie 4 - Damer. En god dag i hallen, hvor der blev budt på interessante kampe både med dommere i sort og dømselv. 

I løbet af dagen havde vi besøg af B65 støtteforening, som overrakte håndboldformand Finn Pedersen en check på 5000 kr. til nye håndbolde. Tusind tak for støttet. Det betyder rigtigt meget med et tilskud til den daglige drift af håndboldafdelingen.

Nedenfor kan ses et lille stykke om dagens kampe. En tradition, som vi gerne vil fortsætte, så der kan ses korte referater af hjemmestævnerne på hjemmesiden. Der vil altså kunne ses et kort referat fra holdets træner eller en af spillerne.  

U10 drenge
En rigtig flot kamp med et måls sejr til B65/Fjordens drenge over Mariager IK. Alle kæmpede for sejren og skuddene kom fra alle pladser. De to trænere Thomas og Charlotte udtaler, at de er helt oppe at køre over årets første sejr.

U12 piger

Spillede ikke på dagen.

U16 piger
Fightede hele kampen igennem. Der var positiv energi på holdet. Desværre endte det med et nederlag på 14-25 til HIK Faurskov. Bjarne Simonsen siger tak til Line og Michelle for hjælp i dagens kamp, da der desværre var et par de faste spillere, som var forhindrede af arbejde.  

U18 drenge
En spændende kamp, hvor der blev kæmpet over hele fronten. Desværre faldt kampen indenfor de sidste 5 minutter ud til modstandernes side og det endte med et nederlag på 22-24. Et ikke helt retfærdigt resultat, men som holdet nok må tage på egne skuldre, udtaler Morten Mikkelsen.

Herrer - Serie 2
En meget lige kamp i første halvleg, hvor B65/fjorden havde store problemer med at holde de noget større spillere fra Hobro. Efter en god start på 2. halvleg, hvor forsvaret kom op og stå, kom der nogle nemme kontrascoringer, og fundamentet til sejren blev lagt. Gennem 2. halvleg løb B65/Fjordens herrer fra Hobro og det endte med en fortjent sejr på 28-23.

Herrer  - Serie 4
Forventningerne til sejr var store efter et knebent nederlag i sidste weekenden. Dagens modstander Bjerringbro blev besejret 2 gange sidste sæson, så humøret og troen på egne evner var stor inden kampstart.
Kampen blev tæt gennem hele første halvleg, men i anden halvleg løb vi heldigvis fra dem, og kampen endte med en fortjent sejr på 16-10.
 
Damer serie 2
En spændende lige kamp mod Doense/Vebbestrup, hvor vi havde et lille forspring det meste af kampen. Desværre blev sejren smidt væk de sidste 5 minutter og ender med et ærgerligt nederlag på 28-29.

Damer serie 4
Inden kampstart udtaler holdleder Heidi Andersen, at vi stiller med et godt sammensat hold på alle kanter. Hun har dog været nødt til at finde ekstra spillere pga. afbud. Pernille Blok og Helle Friis er i dagens anledning hentet til som jokere. Klubbens langdistancespillere tilkaldt fra hhv. Aalborg og Langå.Heidi tror på sejren. Med et halvlegsresultat på 4-8 ser det svært ud at nå sejren, og trods et comeback i anden halvleg lykkedes det kun at score 2 mål mere. Et nederlag på 12-6. Der er forbedringspotentiale til næste kamp.

Holdfotos kan i øvrigt ses på http://galleri.b65-extra.dk/#14.0


Line Mikkelsen














B65 Nyheder
Vejrudsigt, der gælder til midnat, udsendt kl. 05.00.
Sol og varme.

Få hele uds ...


DBU Nyheder
Anders Lindegaard i EM-truppen
Landstræner Morten Olsen har nu officiel ...
590 trænere blev inspireret
Med possession som hovedtema løb Store T ...
FCK vandt DBU Pokalen
F.C. København vandt det største trofæ i ...


JBU Nyheder
590 trænere blev inspireret
Med possession som hovedtema løb Store T ...
FCK vandt DBU Pokalen
F.C. København vandt det største trofæ i ...
Kontorer lukket fredag
Det vil ikke være muligt at komme i kont ...